Imbecile betydning

Ordet imbecil betyder en person, som er ude af stand til at forstå eller handle fornuftigt. Det bruges ofte som et nedladende udtryk for en person, der opfattes som dum eller tåbelig.

Eksempler på brug

• Han opførte sig som en totalt imbecile under mødet.
• Hun kaldte ham en imbecile, og han blev meget fornærmet.
• Du behøver ikke at opføre dig som en total imbecile.
• At tro på den slags nonsens gør dig virkelig til en imbecile.
• Jeg kan ikke tro, at han er så imbecil at tro på det.
• Han forsøgte at spille smart, men endte bare med at virke som en imbecile.
• Det var en imbecil beslutning at gå ud i regnen uden paraply.
• Han fik en imbecil idé om at starte sit eget firma uden forberedelse.
• De grinede af hans imbecile forsøg på at imponere dem.
• Hun ignorerede hans imbecile kommentarer og gik videre.

Synonymer

• Dumrian
• Tåbe
• Nar
• Fjols
• Klovn

Antonymer

• Dum
• Uduelig
• Idiot

Etymologi

Ordet imbecile stammer oprindeligt fra det franske ord imbécile, som betyder svag eller dum. Ordet blev først brugt i engelsk i det 18. århundrede og har siden hen fået en negativ betydning, der beskriver en person med dårlig intelligens eller dårlig dømmekraft. Således refererer imbecile til en person, der mangler evner eller fornuft i en given situation.

engel • nakkeost • standhaftig • drift • bedt • team • penthouse • blomsterstand • konvergens •