Forankring betydning

Ordet forankring betyder at skabe en fast base eller et fast fundament for noget, enten fysisk eller metaforisk. Det kan referere til at skabe stabilitet, sikkerhed eller ro omkring en idé, et projekt eller en situation. Forankring kan også betyde at etablere en tilknytning eller forbindelse til noget eller nogen.

Eksempler på brug

• Forankring af identitet er vigtig for vores selvopfattelse.
• Det er vigtigt at skabe en solid forankring i virksomhedens værdier.
• En stærk forankring i fællesskabet skaber sammenhold.
• Forankring i traditioner kan skabe tryghed og stabilitet.
• Uden forankring i fakta kan påstande virke usikre.
• Et godt fundament er nødvendigt for en stabil forankring.
• Forankringen af projektet i lokalbefolkningen var afgørende for succesen.
• Forankringen af træet i jorden sikrede dets stabilitet i blæsevejr.
• En dyb forankring i kulturen kan give et solidt fundament for fremtiden.
• Forankring i kerneværdierne er afgørende for virksomhedens langsigtede succes.

Synonymer

• Fastgørelse
• Indlejring
• Rodfæstning
• Forbinding
• Ankering

Antonymer

• Løshed
• Usikkerhed
• Ubundethed
• Uforpligtelse

Etymologi

Ordet forankring stammer fra det oldnordiske ord ankr, som betyder anker, og præfikset for-, som indikerer retning eller formål. Sammen udtrykker ordet forankring ideen om at fastgøre eller stabilisere noget på en målrettet måde, ligesom et anker holder et skib på plads i vandet. Forankring refererer derfor til processen med at skabe stabilitet, sikkerhed og kontinuitet i en given sammenhæng eller situation.

af • vi • fra • portfolio • studie • att. • ev • tordenbyge • patetisk • hip • send • res • empiri • om • flere • niveau • plan • ju?i • progressiv • snefygning • intuitiv • eksponering • kompliment • nb • adverbialled • forankring •