Blind betydning

Ordet blind på dansk betyder at være ude af stand til at se med øjnene. Det bruges til at beskrive en tilstand, hvor en person ikke har synssans eller evnen til at se. Det kan også bruges i overført betydning for at beskrive mangel på indsigt eller forståelse for noget.

Eksempler på brug

• Hun blev blind efter en ulykke.
• Den blinde mand brugte en hvid stok.
• Blindgyden fører ingen steder hen.
• Blindt at navigere uden et kort.
• Hans syn bliver gradvist mere og mere sløret og kunne ende blind.
• Blind tillid kan føre til problemer.
• Blindt at følge efter uden at vide hvor man går hen.
• Blindgyden viste sig at være en genvej.
• Blindgyden var fyldt med skrald og affald.
• Det er som at være blind, når du ikke kender sandheden.

Synonymer

• Døv
• Synshandicappet
• Svagsynet
• Blindet

Antonymer

• Seende
• Klar
• Synet
• Med øjne

Etymologi

Ordet blind stammer fra oldnordisk blindr, som betyder at være uden syn eller ikke kunne se. I moderne dansk bruges ordet blind til at beskrive en person, der ikke kan se, eller til at beskrive noget, der mangler syn eller klarhed. Ordet kan også bruges metaforisk til at beskrive manglende forståelse eller opmærksomhed.

konvergens • ildkugle • filter • arkaisk • disponere • progressive • brakvand • kontaminering • spoiler •